Kontakt os påTlf. 75 62 24 00
0
0,00 DKK
0

Virksomhedskonference om det sociale frikort

HOLMRIS B8 skaber rum til mennesker med omtanke og arbejder aktivt med verdensmål nr. 8.
Engagementet får nu nye dimensioner med det sociale frikort.

HOLMRIS B8 skaber rum til mennesker med omtanke og arbejder aktivt med verdensmål nr. 8. Engagementet får nu nye dimensioner med det sociale frikort.

HOLMRIS B8 har et stort engagement i at skabe en social bundlinje og muligheden herfor blev 1. januar 2019 yderligere styrket med Det sociale frikort. Med frikortet kan socialt udsatte tjene op til 20.000 kr. skattefrit uden at blive trukket i offentlige ydelser. Ordningen er et forsøg, som løber over to år og kan for nogle mennesker også være den første trædesten til en bedre tilværelse. At få det sociale frikort til at virke kræver dog, at danske virksomheder tager et socialt medansvar ved at engagere de udsatte.

 

Ordningen har desværre ikke fået den store opmærksomhed og indtil videre er der ikke nogen virksomheder der har gjort brug af ordningen. Det ønsker vi at lave om på og har derfor i selskab med Børne- og Socialministeriet og Dansk Erhverv taget initiativ til en virksomhedskonference med oplæg fra politikere og erhvervsledere - alle med en viden om og inspiration til, hvilken forskel det sociale frikort kan gøre.

 

For os er er det ikke nyt at tage et engagement i socialt udsatte. Motivationen for at vi vælger at være medarrangør af konferencen ligger CEO Henrik Holmris meget på sinde: ”Vi har altid ønsket at sikre en ordentlig tilgang til mennesker i vores virksomhed. I 2017 købte vi en virksomhed, hvor 40% af medarbejderne var socialt udsatte. Vi oplevede at vores organisation samlet set var stolte af dette sociale samfundsansvar. Vi har i ledergruppen haft fokus på netop socialt udsatte, men har haft svært ved at se hvordan vi skulle øge indsatsen her. Det sociale frikort er et meget interessant initiativ, som giver mulighed for at vi kan lave nogle korte beskæftigelsesindsatser til de mest sårbare i samfundet.”

 

Selvom vi i Danmark har højkonjunktur på nuværende tidspunkt, så er det ikke lykkes at skabe bedre forhold for de svageste i samfundet. Tværtimod er antallet af hjemløse, der er i den primære målgruppe for det sociale frikort, voksende og der er dermed et naturligt behov for en øget indsats. ”Det sociale frikort har en prøveperiode på to år, hvilket ikke er ret lang tid. Derfor er det vigtigt at vi gør noget aktivt for at gøre virksomheder klar over at denne ordning findes. Her kan vores netværk til erhvervslivet være til hjælp og det bidrager vi hellere end gerne med.” siger Henrik Holmris. Der er både holdånd, et bredere rekrutteringsgrundlag og økonomi at hente, hvis kommercielle virksomheder lærer at agere mere socialt og der er utvivlsomt bundlinje at hente i at engagere sig i soiale udfordringer. Dette er naturligvis heller ikke af uvæsentlig værdi.

 

HOLMRIS B8 er i fuld gang med at etablere nogle arbejdspladser, hvor det sociale frikort kan anvendes og der arbejdes til stadighed med verdensmål 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst) i virksomheden. Det er heller ikke uvant at der høstes anerkendelse for ønsket om at gøre en forskel, hvilket bl.a. er kommet til udtryk gennem priser, nomineringer, avisartikler og tv-indslag:

 
  • Vinder af Grøn Indkøbspris 2017: LINK
  • Nomineret til Aarhus Takker-prisen 2017: LINK
  • "Carl for blevet fastansat på trods af fortid som kriminel" i TV 2 Østjylland: LINK
  • "Sociale ansættelser i 3R Kontor" - Radio indslag P4 Øst: LINK
 

Derudover producerer HOLMRIS B8s Sustainability Director Steffen Max Høgh podcast-rækken Bæredygtig Business. Med en række af landets førende eksperter og erhvervsledere som gæster dykker podcasten ned i begreberne CSR, SDG’er, bæredygtig forretning og cirkulær økonomi. Nogle af disse omhandler også det sociale ansvar bl.a. disse:

 
  • Episode 21: Ansvarlighed bag købmandsdisken - med Jonas Schrøder, Salling Group LINK
  • Episode 6: Sociale investeringer med Lars Jannick Johansen fra Den Sociale Kapitalfond LINK
 

På konferencen kan du opleve børne- og socialminister Mai Mercado, direktør for Dansk Erhverv Brian Mikkelsen, Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen, CEO for Den Sociale Kapitalfond Claus Bjørn Billehøj og mange flere inspirere til, hvordan vi sammen kan arbejde på at forbedre udsattes følelse af at bidrage til samfundet – og samtidig skabe værdi for virksomheden, der engagerer de socialt udsatte. Efter konferencen vil der være et væld af netværksmuligheder med over 100 forskellige virksomheder med samme interesser og fokus på et socialt ansvar og der vil være masser af inspiration at hente for både virksomhedsejere, direktører og CSR-medarbejdere.

 

Virksomhedskonferencen afvikles den 29. april kl.13.30-16.30 i Børssalen hos Danske Erhverv.

Nærmere info fås ved tilmelding, som foregår her: TILMELD

 

Læs mere om det sociale frikort på Socialstyrelsens hjemmeside LINK

 

Vil du høre mere om konferencen eller HOLMRIS B8s arbejde med socialt udsatte kan du kontakte Sustainability Director Steffen Max Høgh Mobil: 27 12 27 98 eller på mail: smax@holmrisb8.com

Skriv til os

Ring til os

Tlf. 75 62 24 00

Chat med os

Kontakt os på LIVE CHAT

Har du brug for et hurtigt svar
Så kontakt os her på live chat.

Vi er online
Mandag - Fredag fra 08:00 - 16:00

Copyright © 2018 HOLMRIS B8. All rights reserved.